42 72 96 09 lotte@lomovision.dk
Vælg en side

Jeg gør altid mit bedste. Jeg VED jeg kan tilføje nogle fantastiske kompetencer til en virksomhed, som tør tro på mig, og give mig chancen. Men hvor er den virksomhed, som tør tro på det? Og hvordan overbeviser jeg dem om, at jeg er den rette et satse på?

Jeg har udgivet mit cv her på bloggen. Nu vil jeg gå linen ud, og fortælle lidt mere om mine tanker om fremtiden. For nok har jeg prøvet meget i mit arbejdsliv, men det har jeg også i mit privatliv. Og min indstilling til modgang på det private niveau, viser nok også lidt om min viljestyrke, som jeg selvfølgelig også har med på arbejde. Og det er den, der driver mig op hver dag. Mit mantra er: at opgive er ikke en mulighed!

Det er måske lidt en floskel for nogen. Men realiteterne er, at jeg har to piger derhjemme, der er afhængige af mig. De er mit ansvar, og jeg tager det dybt seriøst. De er min drivkraft i hverdagen. Dem, og mine nærmeste. Forældre, kæreste og nærmeste venner. Men de er min iltmaske, for først og fremmest skal jeg tænke på mig selv. For hvor er de, hvis jeg ikke er den bedste udgave af mig selv. Så ja, jeg får afslag på ansøgninger, jeg får udsættelser, jeg bliver trukket igennem systemet på dagpenge – det må du, det må du ikke… Men ingen kan tage mine erfaringer fra mig, og hver gang jeg får et nyt afslag, tænker jeg, at det var da synd for den virksomhed, de ikke så mit potentiale, eller fik muligheden for at opleve mig i virkeligheden. Det skal ikke forveksles med arrogance. For jeg tvivler da! Selvfølgelig gør jeg det. Kan jeg nu også det der, de skriver at de mangler. Men tvivlen er blevet min ven. Min motivation for at blive bedre. Min ild i pejsen. For at opgive, er jo ikke en mulighed. Og så må jeg bare blive bedre til at formulere mig, sælge mig selv, føre mit budskab frem.

Google er min ven. Det samme er LinkedIn. Jeg sidder mange timer om ugen, og læser opslag og blogindlæg om ditten og datten, inden for de områder jeg gerne vil arbejde med. Og jeg læser og skriver og læser og skriver. Men jeg har endnu til gode at knække koden på, hvor jeg skal være, hvilken hylde jeg hører til på. For jeg kan mange forskellige ting, og måske jeg er nervøs for, at hvis jeg låser mig fast på et område – f.eks. email marketing, og specialiserer mig her, at jeg så vil gå hen og begrænse mig lidt. Jeg er meget hurtig til at fordybe mig i ting, jeg skal bruge, så jeg søger arbejde bredt af samme årsag. Jeg vil gerne arbejde med flere ting på en gang. Jo flere områder jeg kan dække, jo mere spændende kan min hverdag blive. Eller? Jeg kan ikke være den eneste i det her system, der er bange for at begrænse mig i få special områder, og derved lukke døre for mig selv.

Jeg kan da godt se, at dem der har specialiseret sig, for det meste har succes med det. Men kan det være fordi de har fundet ud af, at de virkelig brænder for lige den ene ting, den niche, den kompetence. Jeg har kun fundet ud af, at jeg brænder for, at få helheden ud af strategien på markedsføring. Og det er godt nok et bredt område. Ja, jeg kunne specialisere mig som strateg. Men jeg synes, det kræver en virksomhed, at analysere på, at gennemgå, at fordybe mig i, før jeg kan blive specialist. At arbejde på tværs af flere områder og kompetencer, er lige præcis det jeg brænder for. Det er bare så svært at sælge, da det er så bredt. Så hvordan sælger jeg så mig selv. Det er jo så det jeg er igang med her. Jeg skrive halve og hele sider om mig selv, og håber nogle vil læse det.

Så næste spørgsmål er så, om jeg skal gå all in, og blive freelancer for at få erfaring. Men de opgaver jeg ser der udbydes til freelancere, er ikke overordnede opgaver. Det er specialistopgaver. Og er der en enkelt opgave ind imellem, der er på mere overordnet konsulent niveau, så kræves der flere års erfaring. Men hvorfor? Jeg er grøn – ja, men jeg har alle værktøjer helt up to date. Og hvordan får jeg erfaring, hvis ingen vil give mig chancen for at bevise hvad jeg kan? Jeg er blevet vejledt til at lave pro bono arbejde, blot for at få erfaring. Men kan jeg her henvise til første afsnit. Det har jeg simpelthen ikke råd til! Det kan da ikke være sådan, at alt min erfaring, alle mine fejl som selvstændig, og alle mine forskellige jobs og frivillige poster, ikke kan kombineres til noget, der kan bruges et eller andet sted. Jeg famler. Men ikke i blinde. Dog er jeg forbandet af, ikke at ville begrænse mig til et lille område, og ikke kan samle mine erfaringer under en kort, specialiseret overskrift.

Men jeg giver jo ikke op, så ud på jagtmarkerne med mig. Der må være en chef derude, jeg kan ramme.

 

 

 

Share This