42 72 96 09 lotte@lomovision.dk
Vælg en side

Når jeg arbejder ved eller for et firma, så ser jeg mig selv som ambassadør og repræsentant for samme. Det betyder, at jeg – MIG som person, vil blive associeret som et navn – firmanavnet. Derfor er det vigtigt, at jeg er den bedste udgave af MIG, når jeg kommer ud med en label i panden, hvor der står et andet navn, end mit eget. Det er sådan jeg tænker. Og det betyder, at jeg tager et seriøst ansvar for firmaet og dets omdømme. Jeg er jo reelt en omvandrende reklamesøjle. Når man sidder i selskab med andre, sidder man jo tit og taler om, hvad man laver og hvor man arbejder. Hvis man har en arbejds uniform eller tøj med logo, er man pakket ind i firmaet. Stærkere repræsentation fås ikke. Det betyder, at man hvert sekund, skal tænke over sin gøren og laden, og fremtoning, sprog og opførsel. Alt fra, hvordan man holder på kaffekoppen, til hvordan tøjet og håret sidder. Og ikke mindst sproget.. Men det snakkes der bare sjældent om. Og jeg er ikke sikker på, at ret mange har lyst til at italesætte det, når det kommer dertil. Og man må ikke skrive i et stillings opslag, at kandidaten skal se sådan og sådan ud, eller ikke skal bande som en havnearbejder (undskylder stigmatiseringen her).

Hvor mange har så den situationsfornemmelse, der skal til, for at skabe den rigtige profil og branding for virksomheden, når man netværker eller betjener kunder? Og hvordan skriver eller forklarer man i en ansøgning, at man kan det på rygraden? For jeg synes, der er en hårfin linje, mellem at være for meget, og for lidt. Så det mangler jeg stadig at knække koden på, i hvert fald i forhold til at begrænse det i en ansøgning. Men så vil jeg prøve at skrive lidt om det her. Og her er så MIN opfattelse, og en beskrivelse af, hvordan JEG tænker. Det er ikke nødvendigvis en facitliste. Men jeg vil beskrive min måde at arbejde med emnet på, ved at fortælle en historie fra det virkelige liv. Bær over med mig – det kan godt være, det blive lidt langt.

Historiefortælling

Lad os se tilbage på, da jeg havde egen virksomhed. Jeg var min egen repræsentant. Men i princippet er der ingen forskel for mig på, om det er min eller din virksomhed jeg repræsenterer. For arbejder jeg for dig, så er det din baby, din virksomhed, og den fortjener mindst lige så meget opmærksomhed fra mig, som min egen gør. Og lad mig bruge netværksgrupper som eksemplet. Jeg bruger nemlig rigtig meget netværk og netværksgrupper, til at skabe de relationer der gør, at jeg kommer ud med budskabet. Og det er en rigtig god måde at vise, at personlig branding hænger sammen med markedsføring på f.eks. sociale medier. Vi tager en hel almindelig gruppe af mennesker, med hver deres firmatøj på. Sætter dem sammen i et lokale en tidlig morgen, serverer rundstykker og kaffe, og lader dem være i samme rum i 2-3 timer. Her kan der være et tema, en indlægsholder eller en rundvisning. Nu er scenen sat. Der er selvfølgelig en runde med navn, firma og “siden sidst” så alle er opdateret med seneste nyt. Hver gang turen kommer til mig, får jeg sommerfugle i maven, bliver lidt smånervøs og tænker “tænk nu hvis jeg kludrer i det jeg vil sige?” Men det er med til at holde mig skarp på, at jeg skal tænke på hvad modtageren ØNSKER at høre. Og hvordan. Vil de andre i gruppen synes mit budskab er spændende, hvis der bare kommer en monoton talestrøm i punkt-form, eller vil de her tidligt om morgenen, midt i deres morgenkaffe, synes det er mere spændende, hvis jeg viser, at jeg er menneskelig, har et smil på læben, og måske lidt selvironi? Bruge sproget lidt konstruktivt, og måske endda får dem til at smile lidt. Jeg er ikke “klassens klovn” som sådan, og igen tænker jeg jo på, at jeg skal rette ryggen, se lidt professionel ud, og stadig have tanke for sprogbrug. Men mine 2 minutter i rampelyset skal altså sidde spot-on og stadig være personlig. Det kræver øvelse, mod og selvironi, når man som mig, faktisk lider lidt af sceneskræk. Disse grupper kan være i størrelsen fra 8-9 personer til 40-60 personer. Og hvor mange kender man? Hvor længe har man kendt dem, og hvor fra. Det spiller jo også ind. Jeg er velsignet med en god hukommelse. Jeg kan huske hvad jeg sagde sidste gang, og hvordan det gik. Og ikke mindst, hvordan min mavefornemmelse var, efter sidste netværksmøde. Er det mit første møde med disse mennesker, er jeg ydmyg, tilbageholden, men stadig mig. Kender jeg dem, er jeg nok lidt mere rolig og løs i min præsentation. Men jeg tænker altid, at jeg skal komme med noget i min præsentation, der gør, at de husker mig mellem de andre der også kun har to minutter til at præsentere sig. Min observation af andre, lærer jeg også rigtig meget af. Jeg har en evne til at opfatte og bruge detaljer alle steder fra. Jeg ser ting, de fleste ikke lægger mærke til, og jeg er endnu mere opmærksom på detaljer omkring min egen præstation. (Detalje observans er faktisk en evne, jeg bruger på mange andre områder også, men det vender jeg tilbage til, i et senere indlæg.) Jeg er ikke typen der kopierer andre. Men jeg lader mig inspirere. Og jeg lærer hurtigt af ting jeg ser. Så fra første person stiller jeg sig op, og til det bliver min tur, kan det jeg vil sige, ændre sig meget. Jeg omstiller mig lynhurtigt, og jeg vejrer lige stemningen.

Efter mødet går jeg hjem og skriver mit eget referat. Jeg skriver lidt om dem, der var der, hvordan stemning var, og hvad jeg fik sagt. Også hvad jeg eventuelt har lavet af aftaler, og hvad der eventuelt skal følges op på. Kun til mit eget brug. En slags netværks dagbog. Når den er skrevet, reflekterer jeg lidt over, hvad der var tema på mødet. Hvis der var nogle søgninger fra andre netværksmedlemmer, tjekker jeg mit eget netværk efter mulige løsninger, kontakter eller andet, jeg kan bidrage med, og som måske kan skabe endnu bedre relationer. For uanset hvad, så er en god relation til netværket, altafgørende for fremtiden. Helten duer ikke uden mad og drikke, og firmaet lykkes ikke helt, uden netværk. Hvis jeg nu har fået en ny viden på mødet, som jeg bestemt synes resten af verden også skal vide, kan jeg godt finde på at skrive et indlæg på LinkedIn om det, eller en opslag på Facebook, Instagram eller Twitter. Alt afhængig af modtageren, og hvilken platform budskabet egner sig til at være på. Det kan også være dem alle, men med differentieret tekst og billede. Selvfølgelig med et tvist til eget produkt, eller ydelse. Eller trafik til egne medier. Jeg skal nok finde en måde at bruge det på, så det giver firmaet noget værdi, og noget for pengene der er investeret i netværks aktiviteterne.

Så det var lidt at tænke over. Nu har jeg vist skrevet nok, og må hellere komme videre med at søge arbejde. Rigtig god efterårsferie, hvis du er så heldig 🙂

 

 

Share This