42 72 96 09 lotte@lomovision.dk
Vælg en side

Nu er året snart slut. Og når jeg kigger tilbage på hvad jeg har gennemført i 2019 kan jeg næsten blive helt forpustet. 

Året og årtiet der nu er ved at være slut, har været en rutsjebane af op og nedture, personligt som erhvervsmæssigt. Men jeg giver aldrig op på at finde den rigtige plads til mig selv. Mit fundament. Jeg har det lidt som om at det ikke kun er et år der er gået. Jeg har haft en masse forskellige kasketter på i 2019, rent arbejdsmæssigt, men det er stadig ikke lykkedes mig at lande JOBBET! Til gengæld er der nu nogle døre på klem rundt omkring, som gør at jeg overvejer flere muligheder nu, end da 2019 begyndte. Så nu skal der tages beslutninger i starten af 2020. Det er store overvejelser jeg står med. Rigtig store. Så det kræver lidt is i maven. 

Jeg vil dog holde lidt fri fra de tanker her i julen. For er det ikke altid sådan, at når man ikke kan få hul på en tanke-knude, så skal man slippe den, så kommer svaret til en, lige pludselig. 

Jeg ved hvad jeg kan, og nok også et eller andet sted, hvad jeg vil, så jeg skal nok få fundet en løsning. Indtil jeg gør, vil jeg prøve at leve efter et af mine yndlings Nelson Mandela mantraer: 

“It always seems impossible, until it is done”

Med det vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul, og et godt nytår. 

/Lotte

Share This