42 72 96 09 lotte@lomovision.dk
Vælg en side

Ved du hvordan du bruger et hashtag på sociale medier? Altså det her tegn: #

Et hashtag er vejen ud i verden via – eller udenom dine direkte kontakter. Men det er også vejen ind til dig og din virksomheds produkter. Det er et tegn, der gør ordet bagved til et aktivt link, som du kan bruge til at fange informationer, samtaler, opslag og følgere, der ikke er i direkte kontakt med dig eller dit firma. Det er også et tegn, der gør at du kan finde opslag, links eller andre ting, du ellers aldrig havde fundet, uden det. Ligesom du kan følge en personlighed eller en virksomhed, kan du også følge et hashtag. Et af de mest kendte i Danmark er # dkpol (Bevidst lavet med et mellemrum her, da vi ikke skal blande politik ind i samtalen) og er oprindeligt fra Twitter, som er stedet hvor hashtags blev opfundet. Det har siden hen spredt sig til alle sociale medier, og hvor nogle mere alvorlige end andre. (metoo = alvor, jeghadermandag = knap så meget…GoT er for dem, som ville fællesskabet for Games of Trones osv.) OG du kan i teorien opfinde dit eget hashtag, så længe det er forholdsvis relevant for det budskab du vil ud med. 

Hvorfor skal man bruge hashtags?

Det er genvejen til fremmede læsere, genvejen til at blive set, og hvis man er dygtig og flittig med at bruge det, kan det være en gratis genvej til flere kunder. Men det skal selvfølgelig hænge sammen, og det skal give mening, ellers taber du læseren ret hurtigt. 

Lidt gode ideer herfra:

Laver du, eller sælger du økologiske madvarer, drikkevarer eller snacks, kan du bruge hashtagget frajordtilbord

Er det rengøring, kan du bruge hashtagget clean. Pas på med dobbeltbetydninger på dansk og engelsk, og rent er leje på engelsk, så her vil du få en del falsk trafik. Så hellere bruge det engelske udtryk for din specielle kompetence.

Er du konsulent, skal du bruge et hashtag, der dækker din spidskompetence. Er det f. eks ledelsesudvikling, så kunne et godt hashtag være ledelse

Gør du i foto og billeder, er photooftheday et yderst populært hashtag, dog mest på Instagram, som er oplagt medie for visuel markedsføring. Her skal du kende betydningen af det, og det skal helst være fordi du slår et nyt foto op næsten hver dag, eller tæt på…

Et andet populært hashtag, der virkelig har vundet noget de senere år, er stopmadspild. Det kan du bruge, hvis din kantine for eksempel vil donere overskudsmaden til et lokalt herberg, og det vinder virkelig goodwill, men brug det med omtanke. Eller hvis I i virksomheden har lavet et nyt tiltag, der skal minimere madspild og gerne vil dele historien. 

Du skal se det lidt som dine selvvalgte søgeord, for at kunder og kommende samarbejdspartnere kan finde dig. Ledelse er f.eks fulgt af over 18.000 på LinkedIn, så der har du en hel del nye læsere. 

Men lad os lige blive enige om, at uden et godt stykke tekst, billeder og video til at følge med dit hashtag, så nytter det intet. Og det stykke tekst, skal det så være ren reklame? Ville du selv synes det var fedt, at følge et hashtag, og ikke få andet end reklame i dit feed? Nej, det giver ikke andet end irritation hos modtageren i længden. Det minder af alt, mest om spam så. Så brug det varieret. Hashtags er en perfekt måde at brande din virksomhed på. Vidensdeling, gode råd, nyheder, den gode historie og dialog med dine kunder. Det skal du bruge mest tid på, når du vil bruge hashtags. Det er en gratis måde at køre din viden ud til en større målgruppe på. Og tænk gerne lidt ud af boksen. Hellere for mange hashtags end for få. Og lav så dit firmanavn til et hashtag. Det skal du altid have med… 

Prøv det… Gå i søgefeltet på dit foretrukne sociale medie, og skriv et # og så et emne du gerne vil vide mere om. Husk det skal være kort og præcist, og ud i et. Og næste gang din virksomhed laver et opslag, så skal der mindst tre hashtags på, der er relevante…. Og egentlig helst 10… Hvis du laver flere end det, så er det ok, at et par stykker af dem, er selvopfundne. 

God fornøjelse

#markedsføringiøjenhøjde #hashtag #some #lottemathiasen #vidensdeling #genvejtilnyekunder #gratismarkedsføring #hvadskaljegvælge #content #networking

Share This