42 72 96 09 lotte@lomovision.dk
Vælg en side

Ja, det er godt nok længe siden, men nu er jeg her.  Skal vi drikke en kop kaffe?

Man griber chancen, når den kommer, gør man ikke? Nogle gange vil universet så bare ikke helt samarbejde, men så må man anskue tingene fra en anden vinkel. For intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.. (kliche, jeg ved det godt, men det gør det ikke mindre sandt!!)

Her semi-post Corona, er min verden slet ikke som jeg troede den skulle være i foråret. Jeg var sikker på, at jeg idag ville have min egen lille biks, som strateg på det digitale markedsførings koncept, som jeg opfandt og næsten fik færdigudviklet før verden lukkede ned. Men nej – det er slet ikke sådan det forholder sig her i slut august 2020 – det forbandede år, som nogen vil kalde det! Men alligevel er det ikke helt håbløst, for jeg er da i gang med noget, der minder om det. Rejsen hertil, er dog ikke helt lige. Men det skal jeg ikke lige fylde denne udgave af min blog med, for det er jævn kedelig læsestof.

Jeg higer dog efter kollegaer, og et ansvarsområde inden for mit felt af spids kompetencer. Og for at få stillet min sult lidt, er jeg gået i et praktikforløb på 4 uger hos Silkeborg-Voel KFUM. En håndboldklub i den danske kvindeliga, der er igang med deres egen rejse på den digitale platform, og igang med at tage kvanteskridt i retning af at udvikle sit B2B område. Og selvfølgelig får jeg mig klemt ind af døren og solgt mig selv til at assistere på den rejse. For det er jo her, jeg synes jeg kan bidrage, og ikke mindst i en sådan situation, jeg synes det er spændende at være. Lige der, hvor rejsen begynder, koncepter udvikles og ydelser opfindes. Alt sammen med den samme røde tråd – at udvikle forretning. Og det gør bestemt intet, at det er i sportens verden, ej heller at det er håndbold, som jeg er vokset op med. Jeg føler mig hjemme i en håndbold hal…

BONUS er at jeg også bliver udfordret på den gode måde. Nogle af de opgaver jeg har, er jeg ikke helt så meget hjemme i, men i og med, at jeg er så nysgerrig som jeg er, har jeg da bare selv fundet ud af hvordan det skal løses, og via gode netværks kontakter, har jeg fået lidt assistance til at finde ud af de ting, jeg ikke lige kunne gennemskue selv. Netværk er bare alt…. Nu mangler jeg bare et lønnet job, eller en fuldtids betalt opgave….

Faktisk var der en forleden, der sagde til mig, at han havde fornemmelsen af, at jeg tit har været rigtig tæt på at “vinde” præmien, men der tit lige var noget andet der spændte ben for det. (Senest var det så Corona) Og da han sagde det, kom jeg til at tænke… Har han ret? Og hvis han har, hvad er det så der gør, at jeg ikke kommer i mål, og får præmien… Jo, ser du! Det jeg er kommet frem til er, at jeg nok langt hen af vejen lever mere med at gøre det jeg godt kan lide, og det jeg elsker, end det der reelt fører til en udbetaling eller en ansættelse. Er det så fordi jeg ikke formår at sælge mig selv helt når det kommer til stykket? Ja, det er det jo nok… For når alt kommer til alt, så er jeg bedre til at sælge andre og fremhæve dem og deres, end jeg er med mig selv. Det kan jeg så afsløre, at jeg har lovet mig selv, at det bliver det næste kursus jeg tager. Luk nu den aftale, med fortjeneste til dig selv, og ikke kun til andre….! Det med at jeg er naiv, kommer nok fra dem der beskuer mine forsøg på at komme i mål med at tjene penge på mine kompetencer, og ikke kun goodwill…Og ikke helt forstår min måde at arbejde på. Men jeg er ikke udstyret med pågående adfærd, eller rundsave på albuerne. Og det laver jeg ikke om på.

Hvilket minder mig om….Forleden læste jeg en meme (-et billede af en serieiværksætter fra USA, med et citat på) der var lagt op i en gruppe for iværksættere, som jeg er medlem af. Her stod, at man burde holde det, amerikanerne kalder Babyshowers, for nystartede virksomheder. Så når en virksomhed startede op, burde netværket straks støtte op, købe ydelser eller produkter, og på den måde hjælpe iværksætteren igang. Det samme synes jeg man burde huske med etablerede virksomheder, som starter noget nyt op, og dermed ændre eller styrker sin strategi. De skal også have støtte og opbakning fra det netværk, der er omkring dem. Og det er hvad jeg føler jeg gør lige nu. Hjælper en klub med at ændre og strømline strategien så de kan tage forretningen bag håndbolden, til nye højder. Og uha, det føles fedt. Det kaldes Pay-it-forward med fine engelske ord, og betyder, at man giver mere end man umiddelbart modtager, men man skal nok få det igen. Personligt kalder jeg det Karma, men det er bare min udgave af samme måde at arbejde på.

Men kan man leve af Karma strategien? Jeg kan nok ikke på kort sigt, men så er vi tilbage ved starten. Jeg skal lære at sælge mig selv bedre, og gribe de chancer, der byder sig. Og hvis en anden i mit netværk vil Pay-it-forward, og hjælpe mig på vej, så vil jeg da ikke klage over det!

 

Share This